Om os

Ikast Andelsboligforening blev etableret i 1941.

Vi administrerer i dag 801 boliger fordelt på familieboliger og ungdomsboliger i henholdsvis Ikast og Bording.
Herudover administreres en børneinstitution.

I Ikast Andelsboligforening er det de menneskelige hensyn der vægter højest, sammen med en økonomisk ansvarlig politik.
Dette kommer til udtryk i vores service, hvor vi bestræber os på at skabe boliger og rammer, der kan bidrage til en bedre hverdag for vore beboere.

Det er hensigten at sikre stabile økonomiske forhold i afdelingerne, så afdelingerne har en afdæmpet huslejeudviklng.
                                                          
For at få tildelt en bolig i Ikast Andelsboligforening, skal du være medlem af foreningen, og noteret på venteliste.

Hvordan du bliver medlem, og bliver skrevet på venteliste, kan du læse mere om her på hjemmesiden, eller du er velkommen til at ringe til vores kontor.

Her på hjemmesiden finder du også en præsentation af foreningens afdelinger og meget mere.
Hvis du synes, der mangler noget på hjemmesiden er du velkommen til at komme med input, ved at sende os en mail.
Adressen finder du under menupunktet "Om os".

Rigtig god fornøjelse og velkommen til Ikast Andelsboligforening.