Boperiode

Råd og vejledning

Mange af vore ældre bebyggelser, er fra en tid, hvor der ikke blevet stillet de store krav til lydisolering af boligerne. Dette medfører, at der skal vises særligt hensyn til de omkringliggende lejligheder. Vi har alle brug for, at vores hjem er et trygt og godt sted at være, og hvis alle overholder følgende gode råd og udviser omtanke, medvirker alle til at højne livskvaliteten i vore boliger.
 
- Opgangen er det område, hvor lyd transporteres kraftigst. Løb op af trappen høres tydeligt, ligesom højlydt snak også virker som støj. Smækken med hoveddøren, er også særdeles generende for naboerne. Gå derfor stille op af trapperne, dæmp din stemme når du opholder dig i opgangen, og luk døren stille og roligt.
 
- Vægge og etageadskillelse er mange steder ikke lydisoleret efter nutidens normer, og dette kræver, at vi er opmærksomme på vores adfærd i lejligheden.
Gå ikke med sko inden døre, og løft stolen i stedet for at trække den hen over gulvet.
Smæk ikke med dørene, men luk dem forsigtigt.
Gulvtæpper virker lydisolerende, de dæmper din egen støj og isolerer for naboernes støj.
 
- Dæmp for musik, radio og fjernsyn, så det ikke kan høres udenfor lejligheden.
Brug høretelefoner eller teleslynge, hvis du har behov for at få skruet op for lyden.
 
En god nattesøvn er altafgørende for vores velbefindende, og det er derfor vigtigt, at der helt ro fra kl. 23.00 til kl. 07.00, hvor hovedparten af os skal sove.
 
Det skaber tryghed og tilfredshed, hvis alle erkender nødvendigheden af at tage hensyn til hinanden.